13. oktober 2008
Ski-Danmark kommer til Århus
Kære Journalist!
Velkommen til årets mest snefulde pressemøde.
Østrigs Turistbureau, Sölden og Danmarks Skiforbund vil nemlig gerne
invitere dig til pressemødet om SkiEvent ’08:
Torsdag den 30. oktober kl. 14:00 på Café Hack i Århus
Teatergade 1, 8000 Århus C.
Her vil være udsigt til Bispetorv, hvor den største og mest spektakulære
skibakke bliver bygget, mens vi sidder indendørs og nyder lidt lækkert
fingerfood og lidt sødt til kaffen.
SkiEvent ’08, Sölden, Skileg og JIB SESSION, Århus Open
Det er ikke hver dag, at Århus kan bryste sig af en stor skibakke, 50 tons
ægte Sne fra Sölden, udstillere fra både ind- og udland samt det første
Mini-DM i Freestyle og Snowboard på dansk jord.
Derfor vil har vi følgende temaer klar til pressemødet:
- SkiEvent 08. Hvad er forventningerne til eventet, og hvorfor afvikler vi SkiEvent 08?
- Skileg – hvad er det og hvorfor er det en god ide?
- Sölden i Ötztal - en super vinterskidestination som i 8 år har stået for sneen til
SkiEvent i København hhv. Århus.
- Nyt fra Østrig: 2007 har 1,4 millioner danskere overnattet i Østrig. 70 % af
danskerne kommer for at stå på ski - hvordan ser udviklingen ud?
- Forventning om dansk deltagelse i både VM 2009 og Vinter OL 2010 (Danmarks Skiforbund)
- Talentudvikling betaler sig – nye spirer på vej frem (Danmark Skiforbund)
Håber, at du har lyst til at høre mere og vil deltage. Tilmelding senest den 20.10.
Vi glæder os til at modtage din tilmelding