Et imponerende lastvognstog på Store Torv

24. oktober 2008

Zillertal-trucken er på Store Torv fredag d. 31. oktober og d. 1. november.

                           www.zillertal.info
Imponerende lastvognstog
Stuen er ikke en del af en østrigsk alpehytte, men en del af en imponerende 21 meter lang lastvogn, hvor Zillertals mangfoldighed på autentisk vis formidles til de besøgende. Den store lastvogn bringer i de kommende uger et stykke af Zillertal direkte til Århus, Vejle og Odense for at give en forsmag på alt det, der kan opleves i løbet af en ferie i Zillertal. For første gang har en feriedestination indrettet en kæmpe lastvogn til en rullende udstilling, så potentielle feriegæster kan teste herlighederne i umiddelbar nærhed af deres eget hjem.

Man føler sig godt hjemme i den hyggelige stue. Væggene er skabt af 250 år gammelt grantræ og sten, der er formet af rindende bjergbække, og beklædt med det fineste lodenstof.

Onsdag, den 5. november, er den på Strøget i Vejle i forbindelse med Intersports 50 års jubilæum, og d. 7.- 8. november parkerer Zillertal-bussen ved Heidis Bierbar bag Brandts Klædefabrik i Odense, hvor årets juleøl præsenteres fredag aften kl. 20.59.
 
 
Kørende gæstfrihed
Zillertal-bussen er indrettet med bar, konferencerum og lagerplads. Tekniske faciliteter som satellit-tv, ISDN-forbindelse og storskærm er naturligt tilbehør - men den kendte Zillertal-gæstfrihed og hygge kommer ikke til kort i den perfekte forbindelse mellem tradition og moderne teknik.

Zillertals vidunderlige naturlandskab med 55 bjergtinder over 3.000 meter vises på imponerende landskabsbilleder og -film på LCD-skærme og giver lyst til at holde ferie i bjergene. Den kulinariske nydelse af ægte, regionale naturprodukter spiller i Zillertal en særlig rolle og mangler naturligvis heller ikke i bussen.

Gæsterne i bussen får en række gode ferietilbud og de nyeste informationer om en perfekt vinterferies højdepunkter. Fremragende pisteforhold, Østrigs stejleste piste, Alpernes bedste beværtninger i bjergene og Hintertux-gletsjeren er kun nogle af højdepunkterne, der gør Zillertal til en usædvanlig vinterdestination.
 
100 % sikkert - garanti for masser af sne!
Hvad andre kun lover, holder man i Zillertal. Masser af sne til uforstyrret morskab på ski. Moderne anlæg til produktion af kunstsne giver sammen med gletsjeren perfekte betingelser til vinterferien.  Og med et Zillertaler SuperSkipass har man en alt-i-én-billet i hånden til ultimativ pistesjov. Et eneste liftpas er tilstrækkeligt for at få adgang til 169 topmoderne lifte og 640 km bedst præparerede pister. I kombination med den nemme adgang og den korte afstand mellem skiområderne er der garanti for fornøjelser på pisterne uden spild af tid, og hver dag kan man uden videre at besøge et nyt skiområde.
 
Hver dag er en nydelse
Naturligvis er det ikke kun på pisterne, man nyder ferien i Zillertal. I utallige hytter i bjergene nyder man udsøgte, eksklusive specialiteter og velforsynede vinkældre - selv i 2.500 meters højde samtidig med, at man betragter det imponerende Zillertals og Tuxer-alpernes bjergpanorama med de 55 bjergtinder over 3.000 meter.
Uanset om man vil slappe af med salonmusik og en dyr cigar i eksklusiv atmosfære eller i en hyggelig bjergbeværtning, så har Zillertal noget for enhver smag. Og efter en anstrengende skidag på bjerget er der i dalen talrige wellnesstilbud og førsteklasses restauranter til en optimal afslutning på dagen.
 : RSS feed    Hele arkivet
30. sep. 2009
Børn på ski i Århus
På torsdag, fredag og lørdag vil glade børn på ski præge billedet ved Domkirken i Århus.

29. sep. 2009
Hvem kan du møde på skieventen i Århus, 3. oktober 2009
Møde den danske skiverden på Skieventen 2009, Storetorv i Århus den 03. oktober 2009.

23. sep. 2009
Børnefamilien inviteres til Skievent i Århus
Børnefamilien er i centrum, når Østrigs Turistbureau og Danmarks Skiforbund i samarbejde med Visit Sweden, VisitNorway.dk og Stena Line lørdag den 3. oktober byder op til dans i sneen på Storetorv i Århus.

Aktivitetskalender

Kalenderen er p.t. tom.

Hele kalenderen

http://www.ostergaard.nuwww.uhrskov.dkwww.surfline.dk
www.visitsweden.dkwww.team-benns.com/skiferiewww.slopetrotter.dk
www.danski.dkwww.solden.infowww.karitraa.com
www.austria.infowww.zillertal.infowww1.visitnorway.com
www.stenaline.dkhttp://dk.franceguide.com/inspiration/vinter-i-bjergene/ski-france/home.html?NodeID=1379

Intern1 ApS