23. september 2009
Børnefamilien er i centrum, når Østrigs Turistbureau og Danmarks Skiforbund i samarbejde med Visit Sweden, VisitNorway.dk og Stena Line lørdag den 3. oktober byder op til dans i sneen på Storetorv i Århus.
Det er tiende år i træk, at Sölden leverer gletsjersne til den danske start på vinteren. Men det er første gang, at arrangørerne målrettet fokuser på børnefamilien. I år bliver der plads til et stort børne land med ski karrusel og ski leg, og dermed er der lagt op til en hyggelig Skievent 09 i den jyske hovedstad lørdag den 3.oktober fra kl. 10 - 18.
Men selv om børnene er i centrum, har arrangørerne ikke glemt resten af den danske skiscene. En stor østrigsk skibakke sikrer de bedste danske skiløbere en plads i rampelyset. Desuden er freestyle truppen Vitamin F rejst med til Danmark for at lave show for skieventens gæster. Og i aftentimerne, når udstillerne har pakket sammen, skrues op for musikken og gøres klar til en session for udvalgte danske freestylere og snowboardere.
Metro og topmøder flytter eventen til Århus
I virkeligheden var det københavnernes tur til at få besøg af skieventen i år. Men metrobyggeri i Københavns centrum, IOC-topmøde i starten af oktober samt forberedelser til klima topmødet i december har diskvalificeret landets hovedstad som vært for årets skievent. Heldigvis er det ikke noget, der får tårerne frem i arrangørernes øjne.
- Vi glæder os altid til at komme til Århus, lyder det fra
Udstillerne ønskede tidlig event
Det er en hård tid for skibranchen. Alligevel er det lykkedes at skabe det økonomiske grundlag for at gennemføre eventen. Arrangørerne har imødekommet udstillerne ved at rykke skieventen helt frem til starten af oktober. Det passer rejsebureauer og de mange udenlandske destinationer bedst. Chefen for Østrigs Turistbureau, Bo Schou Lauridsen, udtrykker det på denne måde:
- Vi plejer at holde skievent omkring den 1. november. For arrangørerne har det af flere grunde været en god termin. Men udstillerne har tydeligt signaleret, at første lørdag i oktober er bedre end første lørdag i november. Det er i starten af efteråret, at de fleste danskere vælger vinterens rejsemål. Derfor ønsker udstillerne en event før efterårsferien. Som arrangører prøver vi selvfølgelig at understøtte udstillernes ønsker og behov. Det er forklaringen på, at skieventen i år finder sted lørdag den 3. oktober.
Danmarks
Danmarks
- Når skibranchen gerne vil lave en event – så er Danmarks
Cityforeningen glæder sig over skieventen
En stor aktivitet i Århus City gennemføres bedst, når Århus City Forening er med i spillet. Arrangørerne af Skievent 09 har således også benyttet sig af City Foreningens direktør Claus Bechs lokale netværk i planlægningen. Claus Bech siger følgende om skieventen:
- Jeg glæder mig naturligvis over, at denne spændende event igen kommer til Århus City, og tiltrækker tusindvis af mennesker fra hele landet til byen, hvor de naturligvis også fristes til at besøge byens butikker, cafeer og restauranter. Vi ser frem til en fantastisk oplevelse den 3. oktober
Skievent bag Söldens kvantespring
Sölden har lige siden den første skievent på Rådhuspladsen i 2000 været med som leverandør og sponsor af sne. Udgravning af sne, pakning af kølevogne, transport til Danmark og snearbejde under selve skieventen har i ti år været en helt uvurderlig hjælp for de danske arrangører. Men Sölden får skam noget for pengene, fortæller Bo Schou Lauridsen:
- Da vi lavede den første skievent på Rådhuspladsen i 2000 lå Sölden på 12. pladsen blandt de østrigske destinationer i Danmark. I dag er Sölden et af de østrigske brands, der står stærkest i bevidstheden hos danske skiløbere. Skieventen har ikke gjort det alene. Men Söldens deltagelse i eventen har uden diskussion haft en stor betydning for destinationens kvantespring på den danske hitliste.
Lige nu er arrangørerne i gang med den afsluttende del af planlægningen. Hele programmet, den samlede udstillerliste, billeder til fri afbenyttelse og andre relevante informationer om Skievent ’09 den 3. oktober på Storetorv i Århus findes på: www.skievent.dk
For yderligere information – kontakt:
Chef for Østrigs Turistbureau, Bo Schou Lauridsen, på tlf. 33 73 08 81 - eller
Administrationschef i Danmarks
Med venlig hilsen
Østrigs Turistbureau &
Danmarks